Om mig

Mig

Mit navn er Astrid, og jeg er en 14-årig pige (15 år ved afrejse) fra Nordsjælland med en stor passion for sprog og andre kulturer. I min fritid spiller jeg fodbold og kan til tider blive fanget på en løbetur i parken tæt på mit hjem. P.t. er jeg ved at afslutte niende klasse, og næste år (16/17) skal jeg til Tennessee, USA som udvekslingsstudent. Jeg skal bo i byen Smyrna hos den sødeste værtsfamilie bestående af en mor, far og deres datter på ni år.

Jeg skal rejse med organisationen MyEducation, som jeg varmt kan anbefale - de har indtil videre udvist stor interesse for mit ophold og har generelt været utrolig imødekommende. Baggrunden for mit valg som udvekslingsstudent udspringer i, at jeg gerne vil prøve noget lidt "atypisk" og udfordrende, hvilket et udvekslingsår siges at være. Efter min tiende klasse vil jeg gerne på gymnasiet.
Bloggen har jeg til dels oprettet for at kunne opdatere familie og venner om mit fremtidige ophold, men også for at have en slags "dagbog" at kunne se tilbage på, når jeg en gang vender hjem.

Instagram: AstridtheSloth
Mail: Astrid.sloth.larsen@gmail.com


Ingen kommentarer:

Send en kommentar