Om mig

torsdag den 13. oktober 2016

Floridaaaa og endnu et indlæg propfyldt med oplevelser!

Så er fall break (desværre) overstået, og denne uge var så den første efter ferien. Det var som altid hårdt at skulle tidligt op igen, men jeg blev sååå glad, da jeg trådte ud af døren og mærkede, at efterår er på vej! Bladene på træerne er nu blevet gyldne, og de drysser ned på vejene ligesom sne - SÅ hyggeligt, og er du gal, hvor er det bare smukt. I morges stod jeg med de andre og ventede i 15 minutter på bussen - superkoldt, når det kun er otte grader, og jeg stadig ikke har fået købt en varmere jakke. Det er bare lidt svært, for hvor skal jeg havde den henne, når jeg er i skole? Det går jeg lidt og funderer over. Decisions, decisions. Hahah.

Men altså, som sagt skulle jeg til Florida med min koordinator, Wendy, hendes mand og deres to udvekslingsstudenter, Marta og Laura, som også går på Stewarts Creek. Jeg sov hos Roses familie onsdag-fredag, fordi min familie var til begravelse i New Jersey. Herefter pakkede jeg fredag, og tog hen til Wendy, hvor vi hyggede indtil lørdag morgen, hvor vi vendte snuden mod solrige Destin i det nordlige Florida. Jeg var SÅ spændt!!
Køreturen derhen tog otte timer inklusiv stop, så det var ikke så slemt. Wendy købte et kilo gulerødder til pigerne og jeg, så vi gumlede løs undervejs og endte med at tømme hele posen - say whaaat, så kom ikke og sig, at jeg ikke spiser nok grøntsager, hahah! Vi kørte bl.a. igennem Alabama, hvilket jeg synes er superspændende, fordi alle husene passer totalt med mine forestillinger om sydstaterne; en front porch, amerikansk flag (i nogle tilfælde konføderationens flag, hvilket måske er mindre heldigt), en truck (de er så blærede, altsååå) og så selvfølgelig nogle dyr i baghaven. Alle husene ligger in the middle of nowhere, så det må virkelig være interessant at bo herude :P

Dagene i Destin fik vi til at gå med ture til stranden, som lå to minutter fra huset, vi var ved poolen, som lå 30 sekunder fra huset, puslespil (jeg er faktisk ret god hahah, vi lavede et med 500 brikker!!), madlavning (pigerne og jeg lavede pasta med pesto, nam nam, og så var nogle af Wendys venner også med, og en af dem var virkelig en dygtig kok, så vi fik lækker, frisk fisk og alt mulig andet). Desuden spillede vi cornhole, som er et meget populært spil i sydstaterne. En stereotyp forestilling, som jeg nu kan bekræfte 100% er, at amerikanere bare elsker fast food. Frysepizzaer, burgere, fritter you name it. De kalder det hjemmebag, når de laver pandekager med en blanding af underligt mel eller når de bager muffins af en kagemix-pakke. Meget anderledes end mit hjem i Danmark, hvor næsten alt er hjemmebag! - Men ikke desto mindre: utrolig interessant og sjovt at opleve.
Desuden var vi sammen to udvekslingsstudenter fra Italien og Kina, som bor i byen ved siden af Smyrna. De går på privatskole, men rejser gennem samme organisation.
En af dagene stod Ed (Wendys mand), Laura og jeg op klokken seks for at se solen stå op - det var SÅ smukt, og vi stod nede på stranden i 1,5 time. Jeg fik også løbet godt fem gange i løbet af ugen, selvom jeg blev ordentlig forkølet - det er jo herrekoldt indenfor, i supermarkeder, om aftenen og tidligt om morgenen. Hvis du skal være udvekslingsstudent næste år er et supergodt tip i hvert fald at medbringe en MASSE varmt tøj - også selvom du tror, du skal til en varm stat; det troede jeg om Tennessee, men sandheden er, at det jo ikke altid er lige behageligt, hahah.

Ugen før var jeg forresten også i kirke med min veninde Kassidi; vi tog ud og spiste med hendes small group før kirke, hvilket var superhyggeligt. Jeg fik prøvet en burrito (en særlig mexicansk madpandekage herover), og det smagte da okay, haha. I denne uge var Shauna, Layne, Opie og jeg ude og se på halloween kostumer - jeg regner med at lege minion, og jeg har hørt, at de får ordentlig meget slik herover, så det ser jeg frem til!

Og sidst men ikke mindst var der jo også præsidentdebat og vicepræsidentdebat forleden - meget interessant. Jeg så vp-debatten i Florida med mændene, og p-debatten hjemme med Shauna. Vi snakkede lidt om kandidaterne, og jeg har erfaret, at langt de fleste ikke aner, hvem de skal stemme på. De synes, at de begge tog er nogle #€%!#, men selvfølgelig ser jeg tit mange skilte ved husene, hvor beboerne udtrykker, hvem de holder med. Fordi jeg er i Tennessee, er det nok ikke svært at regne ud, hvem der står på alle de skilte jeg indtil videre har set, men efter at hans "tale" blev lækket forleden, er mange blevet i tvivl igen. Pyha!

Jeg håber, I har det dejligt i Danmark. Halloween is coming! Nu lyder det jo nok som om, alt her bare er fantastisk, hvilket langt hen af vejen er sandt, men selvfølgelig har jeg også dårlige dage - og det er ikke altid lige nemt at være en udvekslingsstudent, men jeg føler i den grad, at det er en spændende oplevelse, og jeg nyder at udfordre mig selv hver eneste dag!

Min områderepræsentant, som forsøger en af de vogne, som er tiltænkt mennesker, som ikke kan gå...







Se lige en tan-line jeg har ved mine fødder!!














Fans inde i kirken... Whaaat

Fandt en "gammel" sang i salmebogen, som hed "Awesome in this Place" :P


Tennessee <3

















IT'S LIT









Sun rise

Mig, med den kanin, som nogle havde glemt i sommerhuset


Den lækreste chokolade, min søde værtsfamilie havde købt til mig i New Jersey

Mit hold kom på første pladsen! Individuelt blev jeg nummer to ud af alle pigerne i meetet, så jeg fik medalje og hele molevitten!


Vi har skam også pyntet op til Halloween





Så meget mig

Mit halloween kostume!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar