En januar-update

Okay, okay, okay. Hvad sker der lige? Så er jeg simpelthen over halvvejs igennem mit år, og jeg har slet ikke fået opdateret bloggen. Jeg vil lægge billeder ind senere, de tager bare lidt tid at uploade. Jeg sendte et brev til MyEducation i forbindelse med månedens historie, så den tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne poste her også ;) #Dovenskab4life

Nu har jeg så fået fejret både jul og nytår i USA, og vi er hermed trådt ind i januar måned - vildt! December var en meget anderledes måned, end jeg er vant til i Danmark, for de fleste amerikanere skynder sig at smække halloween og thanksgiving pynten ned, så de kan hive julepynten op. Og jeg siger jer; der bliver dekoreret til den helt store guldmedalje, både indenfor og udenfor. Nogle steder kan du køre forbi et hus, som spiller musik, imens der er et matchende lysshow kørende. Det er for sindssygt! Blowups, lyskæder, plastic juletræer, stickers i vinduerne, you name it.

Jeg var så heldig, at min familie i Danmark sendte en pakke over med adventslys, adventsgaver, kalenderlys, vinterstøvler mm. Altid en fornøjelse at modtage noget dansk! Min familie syntes, det var ret specielt med kalenderlyset, og det jeg modtog, var prydet med små nissebørn - det havde min værtsmor ikke lige opdaget, hun troede bare det var almindelige børn, fordi nisserne herovre ser en smule anderledes ud. Så det måtte jeg jo lige forklare hende! Hahah.

Da vi fik juleferie den 16. tog min familie og jeg til Gatlingburg og North Carolina, hvilket var den dejligste ferie. Der har lige været en brand i Gatlinburg, så mange af træerne havde set bedre dage, hvilket var lidt synd, men det var utrolig smukt alligevel. Jeg vil vedhæfte billeder.

I løbet af december måned fik jeg også testet mine kokkeskills, som jo altså ikke førhen har været noget at råbe hurra for - men det skal jo læres! Så jeg tog min søster under armen, og bagte både pebernødder og kagemænd og kagekoner. Sidstenævnte var et stort hit, imens jeg fik pebernødderne for mig selv. Det var jeg egentlig også ret tilfreds med, hahah!

Juleaften kogte jeg risengrød til min familie, og vi tog over til min mormor og hendes mand, som er mexicaner, og derfor fik vi en traditionel mexicansk middag. Risengrøden syntes de ikke var helt ringe, og jeg havde også en lille mandelgave: Toms guldkarameller. Jeg havde fortalt min værtsmormor om, at min morfar altid plejer at gemme mandlen i øret, så vi andre bliver ved med at spise, og mon ikke, hun sad med den eneste mandel gemt i øret, da vi var færdige? Hele min familie er seriøst skønne, og de kunne godt mærke, at det var lidt svært at være hjemmefra en dag som juleaften, men vi hyggede os med gaver og mad!

De har den her tradition med en ”elf on the shelf”, som rykker rundt i huset hver dag og holder øje med børnene - han bliver hentet af julemanden julenat, så vi bagte cookies og satte et glas mælk frem til ham. Selvfølgelig skulle der også drysses havregryn med glimmer ud i græsset til rensdyrene, så de kunne finde vej.  

Juleaftensdag vækkede min søster mig omkring klokken syv, og så væltede vi ned af trapperne for at åbne gaver. Gal, der var mange! Bagefter tog vi over til min farmor og farfar og åbnede FLERE gaver. Det var helt vildt, så meget papir, der blev flået op den dag. Pyha!

Størstedelen af de mennesker, jeg har snakket med omkring udveksling, har sagt, at december er og bliver hårdere end de andre måneder. Det har ikke været min oplevelse. For mig var det mere oktober måned, hvor det ligesom ”går op for en”, at man skal tilbringe de næste mange måneder i et foreign country hos en vildtfremmed familie. Dog vil jeg sige, at man i december måned virkelig indser, at vi i Danmark har en masse vigtige og hyggelige traditioner - det er de helt små ting, som bare gør dansk til noget helt særligt, som fx at danse om juletræet, bage brunkager sammen eller at se julekalender hver aften sammen med familien.

Fra Winter Formal

Jeg snakkede forleden med min dejlige værtsmor om hjemve og alt det - hun er faktisk koordinator hos ASSE. Hendes erfaring var også, at de fleste har det svært i oktober, for her ”mister” de lokale ligesom interessen for en, fordi man ikke er ny og spændende længere. Og som hun så rigtigt påpeger - de har allerede venner at hænge ud med, modsat dig, så ”you need them, they don’t need you”. Det lyder barskt, men sådan er det. Derfor handler det om at glemme alt der hedder ”comfort zone”, og bare springe ud i det; snakke med nye mennesker hver dag, tilmelde sig en sportsgren og have en masse forskellige klasser - måske endda nogle, som man aldrig ville have joinet i Danmark. Det er SÅ vigtigt at få en masse at tage sig til især i starten, så man ikke sidder og tænker alt for meget. Det var min værtsfamilie utrolig gode til at hjælpe mig med - de første to måneder tror jeg slet ikke, jeg havde én weekend, hvor vi ikke havde en masse planer. Utrolig travlt, men jeg er simpelthen så taknemmelig for det.

Kirs, mig og Trin

Min veninde, Makayla, og jeg

Madison og mig

Min veninde Hope og mig

En del af de piger, jeg går i "Youth Group" med om onsdagen

Noget andet, som jeg synes har været sjovt at lave, er at snakke med kommende udvekslingsstudenter. Som jeg nævnte før, er min værtsmor koordinator, og hun hjælper både exchange students som skal til USA, og dem, som bor her, og vil udveksles. Derfor har hun taget mig med til et par møder med de nye udvekslingsstudenter, så jeg kunne opleve processen, og også så de kunne stille mig spørgsmål, og jeg kunne fortælle om det - for der er jo så meget at berette om! Jeg synes virkelig, det er skønt at snakke med dem, for jeg kan jo huske præcis, hvordan jeg havde det, inden jeg tog af sted. Jeg har også været ude hos nogle kommende værtsfamilier og snakke med dem omkring det at hoste en udvekslingsstudent. Det er utrolig interessant og sjovt at høre om, hvad det er for nogle bekymringer og tanker værtsfamilierne gør sig omkring det hele. En af mine allerbedste veninder her skal faktisk hoste en thailandsk udvekslingsstudent næste år, fordi hendes familie synes, det lød så spændende!

Jeg tror også gerne, jeg selv vil hoste, når jeg en dag flytter hjemmefra. Denne oplevelse har i hvert fald givet mig blod på tanden i forhold til at opleve nye kulturer.